Healingsmassage er en rolig og omsorgsfuld helkropsmassage vekslende mellem blide og dybere strøg, hvor det handler om at understøtte kroppens naturlige energi og skabe balance mellem hoved og krop. Under massagen ligger du lunt og godt under et lagen og tæppe, hvor kun de dele af kroppen, der bliver masseret, afdækkes.

Healingsmassagen kan hjælpe dig med at finde ind i en dyb indre ro – at nulstille sindet, så der kan skabes plads til mere glæde og overskud og give en følelse af at være samlet både fysisk og i energien. Der er fokus på hele dig.

Som udgangspunkt gives massagen i stilhed, så du kan mærke efter, hvad der sker i din krop og dit sind.

Inden massagen taler vi om, hvordan du har det, og om der er noget specielt, du gerne vil have fokus på. Ligeledes taler vi bagefter om din oplevelse af massagen, og du er velkommen til at stille spørgsmål.

Healingsmassage kan blandt andet lindre:

·         Stress

·         Uro

·         muskelspændinger

·         Smerter

·         Ubalance i krop og sind

 

Jeg benytter mandelolie til at massere med, så vær indstillet på, at du også får olie i håret.

Selve massagen tager ca. 75 minutter, men afsæt omkring 90 minutter, da vi tager en snak før og efter.

Medbring to flade enkeltsengslagner, et til at lægge på briksen, det andet til at have over dig.