Min historie

Gennem mit liv har jeg mærket en trang til at skulle noget mere uden at vide ‘hvad dette mere’ kunne være. Jeg længtes efter at finde frem til, hvad mit egentlige livsformål var.

I 2009 rejste jeg til Indien med en god og kær veninde og gennemgik et langt ayurvedisk behandlingsforløb og dyrkede yoga hver dag. Min krop blev gennemarbejdet, hvilket skabte en større åbning til mit sind, og jeg kom tilbage til Danmark med en fornemmelse af, at noget var forløst. Jeg havde en følelse af håb og tillid til, at mit liv ville ændre kurs mod noget bedre og mere meningsfuldt.

Jeg er et nysgerrigt menneske med lyst til at udvikle mig og lære nyt.

Jeg har lært kraniosakralterapi, forskellige healingsformer, har gennemgået en 3-årig spirituel psykoterapeutuddannelse. Herudover har jeg lært ansigtszone- og refleksterapi og stress og traumeforløsende refleksterapi, Japansk Lifting samt Totum kropsterapi. Endvidere har jeg lært Access Bars samt aromamassage med essentielle olier, en virkelig skøn behandling, hvor hele kroppen bliver behandlet og efterlader klienten i en dejlig afslappet tilstand.

Jeg elsker at kombinere mine behandlingsteknikker.

Min vision er at hjælpe så mange som muligt fysisk, åndeligt og mentalt. Det giver mig en følelse af glæde og meningsfuldhed at have med mennesker at gøre og hjælpe dem til at få det bedre.

Det er min drivkraft!

Mine uddannelser

  • Øreakupunktur/auricoloterapi
  • Aromamassage med dõTerras essentielle olier (HelseMette)
  • Access Bars
  • Totum Kropsterapeut (Totum – Skole for Kropsterapi)
  • Japansk Lifting (den originale metode – Skolen for refleksterapi)
  • Ansigtszone- og refleksterapeut (Lone Sørensen/Skolen for Refleksterapi)
  • Cosmo Facial refleksterapi (Lone Sørensen/Anne-Dorte Wæver/Skolen for Refleksterapi)
  • Bipolar stress og traume refleksterapi – avanceret ansigts- og fodzoneterapi (Lone Sørensen/Skolen for Refleksterapi)
  • Shamanistisk Grundkursus (Nordisk Shamanisme)
  • Englehealing I (Marzcia Techau)
  • Positiv psykologi vejleder (At Work Skolen)
  • Psykospirituel terapeut/Deva-vejleder – 3-årig uddannelse (Psyko Spirituelt Akademi v/Jena Maria Egeskov Wismann)
  • Reiki af 4. grad
  • Initieret Deeksha-giver
  • Thetahealing (Basic DNA, Advanced DNA, Manifesting and Abundance)
  • Kraniosakralterapi – KST I, KST II, KST III, KST IV (Karin Sønderby)
  • Grundkursus i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
  • Chakra Dharma Healing Workshop (The Body Mirror System)
  • Lægesekretær
  • Advokatsekretær

Her er, hvad nogle af mine dejlige klienter har udtalt om en behandling hos mig:

“Hej Dorte, tak for en dejlig behandling hos dig. Jeg var afslappet og min krop gav slip på en masse stress og spændinger. Jeg er vild med alle duftene 🌻 Knus Methe 🙏💜

“I går var jeg så heldig at prøve en elevbehandling med kropsterapi hos Dorte 🌸. Det var virkelig skønt, afslappende og forløsende. De blide pulseringer af kroppen, fik mig til at “lande” på briksen, slippe tankerne og gjorde min krop tung og afslappet. Jeg blev guidet hele vejen gennem behandlingen, for at holde fast i fokus omkring min vejrtrækning. Det var ikke helt nemt, for mig, men gav mig lidt med hjem at arbejde med. Dorte er en virkelig dygtig kropsterapeut, og har sans for “det hele menneske”. Med hendes imødekommende, blide og smilende væsen, kan man ikke andet end at få en god oplevelse – der gør godt for krop og sind. Mine allerbedste anbefalinger til Dorte 😍.”